Har du en god skorstensfejer i Nordjylland?

Behagelig varme og optimal udnyttelse af din brændeovn eller pejs kræver regelmæssig besøg af en fagmand. Kender du en god skorstensfejer i nordjylland? Eller er du i tvivl om, hvad en god én af slagsen egentlig tilbyder? Så læs mere her…

Det bør du forvente af en god skorstensfejer…

Hvad der definerer en god skorstensfejer er naturligvis en subjektiv vurdering, men visse dele af den service, der tilbydes, kan sikkert hos de fleste kategoriseres som god. 

Først og fremmest bør en god skorstensfejer naturligvis kende til sit håndværk. Mange års erfaring vil give dig en alsidig rådgivningsmulighed, mens en nyuddannet sandsynligvis er opdateret omkring den sidste nye viden på området. 

En god skorstensfejer er fleksibel i forhold til at komme, når det passer ind i din hverdag. Han sørger for at give besked i god tid, når det er tid til at få et nyt halvårligt eftersyn, og han kan rådgive dig omkring din nuværende brændeovn, pejs og skorsten. 

Der er naturligvis altid pænt rengjort i pejsen og brændeovnen, når skorstensfejeren har været på besøg, ligesom der ingen sorte mærker eller skidt fra skosåler ligger i huset. Den gode skorstensfejer tænker også på dig, når han rengør ovnen og lader en smule aske blive tilbage, så det er nemmere at tænde op næste gang. 

Hvordan booker du en skorstensfejer i Nordjylland?

Hvis du har en skorsten, som er i brug, er det lovpligtigt at få besøg af en skorstensfejer to gange om året. Du kan selv ringe og bestille tid, men har du tidligere haft besøg af en, vil denne typisk selv sørge for at give dig besked, når der er gået et halvt år. 

Nogle skorstensfejere sender dig blot en tid for næste besøg, som du så kan ændre, hvis det passer dårligt ind i dine planer. En god skorstensfejer spørger dig, hvornår det passer bedst.