Spar penge på din automekaniker

At spare penge på din automekaniker lyder i første omgang lidt forkert, men den er god nok. Hvis du går med planer om at købe en ny brugt bil kan du med fordel få din mekaniker til at gå bilen igennem inden du skriver under på købssedlen. Finder han evt. fejl skal de udbedres eller også skal du have et nedslag i prisen.

Har du ikke mulighed for at få bilen undersøgt inden du køber, så husk at få et forbehold skrevet ind i købsaftalen, så du efterfølgende kan få din mekaniker til at tjekke bilen. Er der intet forbehold er bilen købt som beset. Det kan f.eks. være en automekaniker i Odense, der undersøger bilen.

Lær bilen at kende

Inden du kommer så langt som til at give et tilbud på bilen, er det en god ide at starte med at lære den at kende. Til at starte med, læs hvad du kan omkring den biltype du har i tankerne. Både hvilke fejl den typisk har og er det fejl, der er nemt at få ordnet eller er det dyre reservedele, der ofte går i stykker. Det bør afspejle sig i prisniveauet. 

Når du er ude hos sælger, hvad enten det er en privat sælger eller en forhandler, skal du bede om at få lov til at køre en tur i bilen. Det skal ikke bare være en tur rundt om hjørnet. Det vil udelukkende lære dig, at bilen kan tænde når du drejer nøglen rundt. Du skal ud og køre en tur på mindst en halv time og du skal både ud en tur på motorvejen og en tur rundt i byen. Du vil lære bilen at kende og evt. opdage fejl, som skal udbedres før du køber den. Når de er udbedret skal du ud og køre en tur igen.